På Lillenæs i Snoghøj i Fredericia Kommune er der mellem søndag og mandag stjålet 10 rummeter træ med stykker af én meter. Det er ikke første gang, at politiet oplyser om tyveri af træ i disse tider.

Lillenæs

– Fra et skur på Lillenæs i Snoghøj er der mellem søndag klokken 12.00 og mandag 10.00 opbrudt et skur. Der lå en låge på jorden efter indbruddet. Der er stjålet to rummeter ukløvet træ. De lå i stykker af én meter. Lidt derfra er der stjålet yderlig 8 rummeter træ, der lå under en pressening. Altså er der stjålet 10 rummeter i alt, hvilket har krævet et betydeligt større køretøj til at køre det væk, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger i denne artikel er oplyst ved politiets pressebriefing tirsdag formiddag.