En hård overskrift, musik og kunst er generelt i beskuerens øje og øre og nogle vil nok være uenig med anmeldelsen.
Jeg opfatter Kasper Toms musik som en underkultur af den eksperimentelle og moderne jazz-scene hvor der lånes fra Phil Collins Big Band (Pick up the pieces), Miles Davis (So What), Miles Davis Meets Thelonious Monk, John Coltrane Quartet (Wise One) og noget helt andet.
De fire musikere var alle dygtige, men når man kigger så konsekvent på nodepapiret, både som trommeslager, blæser og bassist forsvinder spontaniteten og charmen i musikken. Det er jazz ikke klassisk musik, hvor der lyttes anderledes.
For første gang gik denne anmelder hjem fra FredagsJam i nedtrykt stemning, FUSK spiller trommeslageren, Kasper Toms musik, der har fået mange flotte ord med på vejen af Europas jazzanmeldere. MEN FUSK skaber ikke festen, når de højtlæser fra nodepapiret, livsglæden og spontaniteten, der uanset stilart inden for jazzen altid er der, var i denne anmelders, øjne og øre helt væk.
Kasper Tom får ofte ros for sit trommespil. Præstationen på denne eftermiddag nåede ikke engang det halve niveau af de lokale tromme jammer der normalt deltager, han var simpelthen direkte kedelig i hans spil, der i øvrigt ofte spillede imod basrytmen, dette kan dog være planlagt inden for denne stilart.
Den udmærkede bassist havde også et par hørbare UPS, med det sker når man spiller livemusik og er i øvrigt en del af charmen ved live. Richard Andersson (kontrabas) og trommeslager Kasper Tom fremhæves ofte i jazzkredse som nogle af Danmarks fremmeste rytmegruppefolk, det var de ikke denne fredag. Det var lige ud af landevejen trommespil, ikke forfinet teknik som set andre gange også ved jam trommeslager, bassen var i lange periode monoton, der var dog perioder med ”excellent” basspil.
I kampens hede gik stortrommepedalen i stykker, her viste de deres rutine de holdt takten og forsatte imedens Kasper fik repareret pedalen og kunne forsætte. Flot arbejde.
Fusk var i dagens opsætning: Rudi Mahall – basklarinet (DE), Tomasz Dabrowski – trompet (PL), Richard Andersson – kontrabas (DK) og Kasper Tom – trommer (DK).
Både Rudi Mahall og Tomasz Dabrowski tilhører eliten af europæiske jazzmusikere og deres musikalske CV er imponerende. “FUSK gør dig glad” fremhæves det på ”whyplayjazz.de”.
Det virkede ikke på undertegnede der i dagens anledning omdøber Tøjhuset til Støjhuset.
Efter lidelsen med FUSK kom jammerne på banen, igen dejligt med noget ungdom der både udviste gode vokale kvaliteter og solid basspil på en femstrenget med rigtig fin lyd. De sædvanlige fra den gamle garde, der aldrig svigter med deres musikalske færdigheder, spillede flere numre, men ikke nok til at redde denne anmelders dag, der måtte drage hjem og tage en lykkepille i form af en kop øl.





