En fyldt Christianskirke så, lyttede og nynnede med på violinklovnen, som han kaldte sig selv, og det festfyrværkeri han leverede af historier og musik fra dengang til nu.

En lille ubetydelig mand i flade sko, hængerøv og løsthængende trøje synede ikke af meget i kirkens store sal, selv med en violin vurderet imellem 1,2 til 2 millioner. Fra første øjeblik udviste denne beskedne mand sand virtuositet på sit instrument, sammen med en lun humor i alle fortællinger fra fiol spilleren, viser det man ikke skal dømme ud fra første indskydelse.

Vi, der kender til Kim Sjøgrens musik og karriere, er ikke overrasket over denne lune jydes ligefremme og jævne væremåde. Kim taler med alle helt nede på jorden. Med sit instrument i hånden spiller han alt fra danske sange, folkemusik, populær musik til selv de sværeste klassiske numre. Hvordan får han det til at se så let ud? Hvordan kan klovneriet med at få violinen til at lyde som en kanariefugl se så let ud? Svaret må være, han er usædvanlig dygtig og forstår at sprede sit talent som både klassisk solist og som stand-up entertainer.

Kim lagde ud med et stykke fra Bachs violinkoncert i E-dur, efterfulgt af et værk af Maria Theresia von Paradis, den blinde pianist, sangerinde og komponist, der inspirerede Mozart. Herefter kom der H.C. Lumbye og Carl Nielsen på programmet.

Kim udtalte at han på sine ældre dage ikke brød sig om at spille så hurtigt mere, fordi han er ved at blive voksen, noget han efterfølgende heldigvis glemte. Kim blev af sin moder inspireret til at spille og øve dagligt i korte perioder der blev længere og længere. Han spillede ikke den musik han holdt mest af som purung, da han helst ville spille biograf musik. Så fyrede han et potpourri af cowboy klassikere for fuld fart, ja man kunne næsten lugte hesten og pistol røgen, buen og pilen var dog erstattet af buen og violinen.

Kim fik ekstra godt fat i publikum ved at spille numre fra den danske sangskat, for derefter lade publikum gætte numre og komponist. Wandy Tworek’s Kanariefuglen blev fremført i en tilpasset udgave og her viste Kim hvilke lyde der kan fremføres når man er imellem de bedste i verden.

Kims violin er lavet i Milano, Italien i 1745 så den er knap 300 år gammel og vurderet til ikke under 1.2 million d.kr. I sin tidligere karriere, har han spillet på en stradivarius vurderet til 30 millioner d.kr. Ifølge Kim er der 4 stradivarius i Danmark til en samlet vurdering på 100 millioner d.kr.

Efter 14 år ved det kongelige kapel, ville Kim prøve kræfter med andet. Kim fortalte at trods hans faglige fortid som hovedsagelig klassisk musiker, ikke finder det pænere at spille klassisk end folkemusik o.l. som visse af hans kollegaer gør. Kim er en musiker for og af folket. Barok politiet kalder Kim de der mener at vide bedst hvordan musik fra dengang skal spilles rigtig, hvorpå han gav et eksempel på Barok politiets udgaver af et musikstykke og så hans egen version, gæt selv hvad der var bedst?

Efter masser af vitser fra det kongelige, bl.a. om pattedyr, det kræver en forklaring, men så må i komme og se Kim selv fortælle anekdoten. Anekdoten sluttede med Johannes Brahms – Lullaby kendt som vuggevisen som alle nynnede med på.

Før Kim endelig sluttede fortalte han om moderens ynglingsfilm som hele familien ser sammen hver jul og Kim forsat fælder en tåre til, nemlig Edelweiss fra The Sound of Music. Edelweiss fremførte han med stor følelse.

 

Men klovneriet ville ikke stoppe, Hans Christian Lumbye – Champagne Galop hvor publikum skulle deltage i, med champagne prop lyden, et ganske sjovt indslag med fiol spil og ansigts mimik, der fik tilhørerne til at grine højlydt.

 

En fornøjelig eftermiddag i en fyldt Christianskirken er slut, masser af smilende tilhører fik efterfølgende en snak med Kim i forhallen. Denne anmelder spurgte hvordan arrangementet af den gamle klassiker As times go by blev til som han så flot fremførte i TV programmet sommertogt. Straks kom historien og Kim tog sin fiol og gav en hurtig intim koncert i kirkens forhal for vi få der var tilbage. En stor oplevelse. Kim kom snart igen.