I MesseC i Fredericia var der arrangeret et storskærmsarrangement til Danmarks VM-kamp mod Tunesien. Bedst som det lignede, at der ville blive straffespark til Danmark i de døende minutter, så tog folk fra arrangementet skuffede efter, at danskerne ikke formåede at vinde kampen.

Klokken 14:00 en tirsdag eftermiddag er ikke det mest sexede tidspunkt for en fodboldkamp, hvis man går i skole har et arbejde, der følger normale arbejdstider, men ikke desto mindre var det, hvad storskærmsarrangører skulle forhold sig til.

Arrangørerne bag storskærmsarrangement er Hyundai, der i flere jyske byer har lavet en fanzone, hvor man på storskærm kan se de danske kampe kvit og frit. Det eneste man skulle gøre var på forhånd at trække en gratis billet på universe.com, og det havde et par hundrede benyttet sig af. Det var primært det yngre publikum, der var til stede, men også blandt andet medlemmer fra Fredericias Unikke Idrætsforening (FUI), der er for personer, der kæmper med forskellige ting i hverdagen.

Der blev fuldt intenst med. Foto: AVISEN

Da der var tale om en hverdag klokken 14:00 var det ikke fadøl i lange baner, der blev solgt, men det gjorde ikke stemningen mindre intens. I første halvleg bar stemningen præg af, at Tunesien pressede på for et føringsmål, og der gik et gisp igennem den store hal, da Tunesiens Issam Jebali fik bolden i mål, og så kom der en lettelsens suk, da det blev annulleret for offside.

Det var primært yngre tilskuere til arrangementet. Foto: AVISEN

Anderledes blev stemningen i anden halvleg, hvor det var Danmark, som var det dominerende hold. Det lykkedes også danskerne at få bolden i mål, og jublen nåede at bryde løs inden, at målet blev korrekt annulleret for offside.

En af de spillere, der var blandt favoritterne blandt særligt en yngre flok af de tilstedeværende, var Jesper Lindstrøm. Der blev talt om, hvornår han kom på banen i krogene, og fansene fik deres vilje. Ind på banen kom Lindstrøm, men inden han kom i fokus, tog mange sig til hovedet. Andreas Cornelius var centimeter fra at bringe fodbold-Danmark i ekstase med en scoring, men angriberen formåede ikke at få bolden i mål.

Der var ærgerelse over både den brændte chance af Andreas Cornelius og VAR-checket der ikke blev til et straffespark. Foto: AVISEN

Bedst som det lignede, at danskerne ikke fik scoret, kom der gang i den i slutminutterne. Først var Jesper Lindstrøm med et eventyrligt spark ved at sende danskerne i ekstase, men den tunesiske keeper stod i vejen. Kort tid efter var der en VAR-situation, hvor dommeren blev kaldt ud til skærmen. Der var det tydeligt at mærke, at sådan en situation normal vis giver straffe, når dommeren er ud at se på den. Men i stedet for et straffespark blev det til et tunesisk frispark, og dermed blev det antiklimaks i MesseC, hvor de fremmødte ikke fik hvad de kom efter – en dansk sejr.