I årets sæson af bagedysten kan man opleve at flere af deltagerne har fundet “smarte” løsninger til at støbe chokolade og kiks. Men nu advarer Fødevarestyrelsen imod, at man gør det samme det derhjemme.

Fødevarestyrelsen skriver på Twitter:

– Tagrender og kabelskinner egner sig ikke til kage. Vi elsker #denstorebagedyst! Men i årets sæson bliver der brugt tagrender og kabelskinner til at støbe og forme kiks og chokolade. Den opskrift vil vi ikke anbefale andre at lade sig inspirere af. Fordi:

Tagrender, kabelskinner og andre produkter, som normalt ikke bliver brugt i et køkken, men i byggebranchen, er sjældent egnede til at lave mad med. De kemiske stoffer kan smitte af til kagerne. Derfor anbefaler vi, at du kun bruger egnede køkkenredskaber, kageforme og andre specialredskaber, købt til at lave mad med. Slip fantasien løs i køkkenet! Men lad tagrender være tagrender. Vi glæder os til finalen på lørdag, slutter Fødevarestyrelsen