Tendensen med tyverier fra køretøjer i Fredericia fortsætter.
Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser, at der mellem tirsdag klokken 16:00 og onsdag klokken 11:30 har været tyveri fra en personbil, der holdt parkeret i Prinsensgade nær Dronningensgade. Der er tale om en Volvo, der har fået knust venstre siderude. Fra bilen er der stjålet en muliticutter i mærket Makita.
I Bjergegade har der været tyveri fra en varebil. Det er sket mellem tirsdag klokken 20:30 og onsdag klokken 06:43. Man har knust en rude, og stjålet blandt andet en boremaskine og en borehammer i mærket Dewalt.
Også i Prinsensgade ved Øster Voldgade har der været et tyveri. Det er sket mellem tirsdag klokken 18:00 og onsdag klokken 06:30. Man har knust bagruden og stjålet Makita værktøj.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.