Socialdemokratiet i Fredericia havde inviteret Finansministeren og fredericianerne til et politisk møde med finansminister Nicolai Wammen (A), der på Det Bruunske Parkhus kom med et indlæg om tiden efter Coronakrisen, men ikke mindst med en kraftig opfordring til at stemme ja til at afskaffe EU-forbeholdet den 1. juni 2022, hvor der er udskrevet en ny folkeafstemning om emnet.

Ordstyrer var Jens Jonatan Steen (A), der tog imod finansministeren sammen med lokalformand i Fredericia, Mads Funding (A). Stemningen var god, ligesom de mange fremmødte havde mange spørgsmål. Arrangementet blev krydret med stille baggrundsmusik fra et tilstødende øvelokale, hvilket fik finansministeren til i spøg at takke for den gode underlægningsmusik. Men alvoren kom frem, da han skulle beskrive de udfordringer, som Danmark har stået med de sidste år, hvor han har siddet på en af de tungeste poster i den socialdemokratiske regering.

– Man må sige, at vi virkelig har ramt en periode med udfordringer. Først kom Coronakrisen. Nu kommer så krigen i Ukraine. Men vi skal være optimistiske. Vi står med et utroligt resultat efter Corona. Hvis man havde spurgt mig for to år siden, om jeg troede, vi stod med så lav arbejdsløshed og en stærk økonomi nu, så havde jeg ikke sagt ja. Vi har klaret det rigtig godt, sagde Nicolai Wammen.

Men der var også formaning. For de stigende energipriser og heraf fødevarepriser gør det sværere at være dansker. Ikke mindst, hvis man tilhører den økonomisk svageste del af befolkningen. Finansministeren slår dog fast, at selvom regeringen rigtig gerne vil hjælpe trængte danskere, så er der ikke råd til, at alle kan blive kompenseret:

– Vi vil hjælpe så mange vi kan, og det arbejdes der på. Men det vil blive sværere at være dansker. Ikke mindst inflationen er et stort problem.

Det store emne for aftenens politiske møde, var dog den kommende folkeafstemning. Her lagde Nicolai Wammen ud med at tale til tvivlerne. Samtidig gjorde han det klart, at ifølge regeringen er den sikkerhedspolitiske situation væsentligt forandret efter Ruslands angreb på Ukraine. Det stiller flere krav til et dansk forsvar, og samtidig er Europa rykket tættere sammen som en konsekvens af krigen.

– Man skal tilbage til Anden Verdenskrig for at se en lignende situation i Europa. Det bliver vi nødt til at forholde os til, sagde en veloplagt Wammen. Et spørgsmål fra publikum handlede om at pågældende var tvivler, især på bekymringen om, at det ville ende med at koste flere penge for Danmark. Men det afviste Nicolai Wammen:

– Vi har besluttet, at uanset om, vi siger ja den 1. juni eller ej, så vil vi styrke det danske forsvar de kommende år. Vi vil op på de 2 procent af bruttonationalproduktet i 2033. Det svarer cirka til, at vi skal bruge 18-19 millarder kroner mere, end vi gør i dag. Det bliver der ikke ændret på, hvis vi siger ja til folkeafstemningen. Den økonomiske ramme vil være den samme. Men vi vil have mulighed for, hvis vi ønsker det, at vi kan sætte vores folk ind både under NATO-flag og på EU-missioner eller i FN-regi. Så hvis man er bekymret for at et ja kommer til at betyde flere forsvarsudgifter, så er det ikke det, der ligger i kortene.

Foto: AVISEN

Hvad betyder et ja eller et nej?

Der er fortsat mange tvivlere ifølge meningsmålinger. Danmark har historisk været et EU-skeptisk land. Det nationale kompromis fra 1993 blev også berørt af Wammen, men direkte adspurgt om, hvad det konkret vil betyde, hvis det bliver et ja – og samme spørgsmål, hvis det bliver et nej, slog han fast, at det handlede om Danmarks muligheder for at sikre danske sikkerhedsinteresser.

– Hvis det bliver et ja, så kommer vi til at sidde med ved det bord, hvor beslutninger der også gælder Europas sikkerhed under EU, bliver truffet. Der får vi så fuld indflydelse. Så kan vi være med til at præge det. Hvis EU eksempelvis skal lave en mission for at sikre fred og sikkerhed, så kan Danmark være med. Det er grundlæggende i dansk interesse efter min opfattelse. Hvis det bliver et nej, så er vi fortsat med i NATO med alle de fordele og den sikkerhed, det giver. Men vi vil ikke kunne sidde med på samme måde ved bordet. Vi vil ikke kunne deltage i EU-regi eller i aktioner, der er under EUs ledelse. Vi vil have færre ting i værktøjskassen til at sikre dansk sikkerhed. Ved siden af det, så synes jeg også at vi er i en situation i dag – det er et mere politisk argument – at med det Putin har lavet med krigen mod Ukraine den 24. februar, så er det også et tidspunkt hvor man kan vise, forhåbentlig med styrket sammenhold som når Finland og Sverige melder sig ind i NATO, at der hvor vi kan være mere aktive, end vi er i dag, det er så i EU’s spor, forklarede Wammen.

Der var ingen tvivl om, at finansminister Nicolai Wammen var blandt venner i den socialdemokratiske partiforening i Fredericia. Men han var også varsom, og talte selv til den generelle EU-skepsis blandt mange danskere. Det slog han fast ved at sige, at der ville være respekt om resultatet af folkeafstemningen, selvom det går imod anbefalingerne fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget. Historisk har der være stor forskel på Folketingets EU-ambitioner og befolkningens. Men til det sagde finansminister Nicolai Wammen:

– Hvis man siger nej til det, den 1. juni, så vil der være 100 procent respekt for det fra Folketinget og regeringen. Det mener jeg helt ind i hjertet. Men så vil der være nogle ting, vi ikke kan. Jeg har prøvet at sidde som forsvarsminister, også på de møder, hvor man diskuterede de her ting. Der tager man så bare ikke ordet. Man blander sig ikke. Danmark deltager ikke. Ikke fordi de andre lande ikke ønskede, at vi gjorde det. Heller ikke fordi vi ikke syntes, det var vigtigt, det vi havde på hjertet. Men fordi danskerne har truffet en afgørelse om, at det må vi ikke. Dermed gør vi det heller ikke. Det vi beder om, det er muligheden for, hvis man i øvrigt synes det er fornuftigt, at vi fremadrettet og ved, at Folketinget beslutter det kan fortsætte i et EU-spor og være med til at bidrage stærkere til vores fælles sikkerhed.

Foto: AVISEN
Foto: AVISEN