FHK er med i den helt sjove ende af HTH Ligaen. Efter startvanskeligheder med Lemvig-Thyborøn Håndbold lykkedes det fredericianerne at vinde 36-31.

FHK tog imod Lemvig-Thyborøn Håndbold efter en kamppause på 14 dage, og i forhold til før pausen var fredericianerne uden Anders Kragh Martinusen, der var ude med sygdom, og ligeledes var Rasmus Boysen og Mishels Liaba fortsat ude. Det betød til gengæld, at der var plads til U19-spillerne Jonas Raundahl, Lukas Karlskov og Malte Pedersen på holdkortet.

Gæsterne fra Lemvig-Thyborøn manglede også en enkelt spiller i forhold til deres stærkeste opstilling. Stregspilleren Niels Lindholt sad ude med en skade, og det efterlod de vestjyske gæster med Joakim Hykkerud og forsvarsspecialisten Nicolai Pugholm på stregen, men det forhindrede ikke Lemvig i at komme godt fra start.

Lemvig viste, at det kke er en tilfældighed, at de forud for kampen indtog syvendepladsen og i de seneste syv kampe kun har tabt et opgør. De kom flyvende ud af starthullerne og førte 4-1 efter otte minutter efter en start på opgøret, hvor fredericianerne spillede usikkert angrebsspil.

adp-as.dk

Angrebsspillet kom der så småt skik på, da FHK-træner Jesper Houmark kommanderede syv mod seks og satte Nicolaj Nørager på banen, men inden det løsnede op skulle der en timeout til. Det skete ved stillingen 4-7 efter 13 minutter, og det fik hjulpet hjemmeholdet godt på vej.

Den næste problematik for FHK blev målmandsspillet. I første halvleg blev Emil Tellerup og Jens Fredsgaard blot noteret for fire redninger til sammen til trods for, at FHK-forsvaret ellers holdt Lemvig-spillerne i skak, og tvang dem til at skyde fra svære positioner, men boldene haglede ind bag keeperne.

Angrebsmæssigt for FHK bød Mads Christiansen sig til, og med flere drøn fik han braget FHK tilbage i opgøret. Samtidig begyndte Martin Bisgaard for alvor at træde i karakter, og det medvirkede til, at FHK med tre minutter til første halvleg fik reduceret til 15-14. Det fik Lemvig-træner Dennis Bo Jensen til at forlange timeout.

Timeouten ændrede ikke på det store. FHK virkede som holdet med momentum, men symptomatisk for første halvleg sluttede Lemvigs Frederik Iversen af med at score fra en spids vinkel, hvilket gav gæsterne en pauseføring på 19-17.

FHK kom som skudt ud af en kanon til anden halvleg. Emil Tellerup noterede sig i løbet af de første fem minutter af anden halvleg for redninger, og det ændrede kampbilledet fuldstændigt. Sammen bandt Lasse Balstad den fredericianske defensiv sammen. Offensivt bidrog Balstad også og fik puttet en enkelt kasse ind i den periode, og det var med ti lat give en føring på 22-20. Det fik Lemvig til at forlange timeout.

thansen ARENA lugtede blod og med massiv opbakning forsøgte de at heppe det fredericianske hjemmehold frem til sejr. Lemvig angreb ned mod den berygtede blok, hvor HK Ultras holder til, og de kom under et gevaldigt pres. Fansene kunne se Dennis Bo Jensen ty til syv mod seks, men det ændrede ikke på det store.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FHK dækkede aggressivt op, og åbnede til positioner, hvor Tellerup havde gode forudsætninger for at redde skuddene. Det resulterede i, at Lemvig forlangte endnu en timeout med 14 minutter tilbage af opgøret, hvor stillingen var 30-26.

I en kortvarig periode efterfølgende havde Lemvig chancen for at komme tilbage, men Emil Tellerup fik fjernet enhver tvivl om kampens udfald. En redning og et par scoringer i træk gjorde, at FHK trak fra i slutfasen, og kom foran med 33-28 med seks minutter igen. Resten af kampen var blot et spørgsmål om, hvor mange mål fredericianerne ville vinde med.

Derfor blev der spilletiden til U19-spilleren Malte Pedersen, der gik ind og afløste Mads Christiansen på højre back. Det lykkedes ikke Pedersen at komme på måltavlen, men han kunne konstatere, at det fredericianske mandskab noterede sig for en sejr på 36-31. Det betyder, at FHK overhaler Skjern i tabellen og kravler op på fjerdepladsen.

Næste gang FHK løber på banen er på lørdag, hvor modstanderen er Aalborg på udebane.