FHK har ikke haft for vane at spille målrige kampe i denne sæson, men det blev tilfældet onsdag aften på udebane mod HC Midtjylland, som fredericianerne besejrede med 35-32.

FHK var onsdag aften i kamp mod HC Midtjylland på udebane. Oprykkerne kom ind til kampen med fem nederlag i ligeså mange kampe, g det var derfor et presset hjemmehold, der også måtte undvære flere spillere. Forsvarstyrmand Jeppe Krogh er ude på ubestemt tid med en hjernerystelse, mens den hårdtskydende venstre back Sebastian Jensen er ude med en knæskade i længere tid.

Til gengæld kunne HC Midtjylland hæfte sig ved, at de i de seneste par opgør har gjort det fornuftigt. Senest tabte de blot med et enkelt mål på udebane til SønderjyskE, der vandt med 30-29, og midtjyderne fik derfor vist, at de har deres berettigelse i ligaen, men det kræver, at eksempelvis Bjarke Nybo og en af deres keepere har en god dag.

FHK på den anden side kom med en lidt mere dykkende formkurve. I de første tre kampe i sæsonen blev det til fem point, men i de seneste to kampe mod Bjerringbro-Silkeborg og GOG er det blevet til nederlag. Derfor skulle FHK ud og hente en sejr for at komme tilbage på rette spor.

adp-as.dk

Fra start var det et toptændt FHK-mandskab, akkompagneret af HK Ultras, der var mødt talstærkt op trods kampstart først var klokken 20:30. De medrejsende fans kunne se FHK komme forrygende fra start. Stillingen var 5-1 efter fem minutter efter, at forsvaret lukkede af sammen med Thorsten Fries, og angrebsmæssigt skød det cubanske projektil Reinier Taboada med skarpt.

Otte minutter inde i opgøret fik HCM-træner Mads Hjortshøj nok. Han trykkede på timeoutknappen. Han ville formentlig have sat skik på midtjydernes angrebsspil, der var en nøglefaktor for, at FHK kunne komme hurtigt frem og score inden, at HCM nåede på plads.

Midtvejs i første halvleg var stillingen 10-6 til FHK, da Taboada med sit fjerde mål fik bolden i kassen til 10-6. Herefter gik der lidt målbytteri i den, da FHK-forsvaret ikke fik tacklet af, men til gengæld fortsatte fredericianerne med nemt at score. Det betød, at den midtjyske målfrekvens steg, og det gav en FHK-føring på 16-12 efter 24 minutter. Gudmundur Gudmundsson kaldte derfor tropperne sammen for at få sat en prop i, men lige lidt hjalp det. Havde det ikke været for Thorsten Fries, der i første halvleg reddede to ud af tre straffekast, var HC Midtjylland tværtimod kommet tættere på. Det skete dog ikke, og FHK endte med at gå til pause foran 19-15.

Fra anden halvleg start ville FHK afgøre kampen. Forsvaret var koncentreret, og bag sig havde de fortsat en sikker sidste skanse i Thorsten Fries, der opretholdt sit høje niveau fra første halvleg. I angrebet boltrede Nicolaj Nørager sig med at fordele spillet, og Martin Bisgaard fortsatte med at være scoringssikker. Med sit femte mål på ligeså mange forsøg gjorde Bisgaard det til 24-17 med 20 minutter tilbage af opgøret. Det blev for meget for Mads Hjorthøj, der forlangte sin anden timeout.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Hvad der lignede en sikker sejr var pludselig ved at blive sat over styr af FHK. Det skyldtes primært ukoncentreret angrebsspil og sjuskede afslutninger. HCM fik reduceret til 26-22 med 13 minutter tilbage af opgøret, og hvis ikke advarselslamperne var tændt, så blev det de et par minutterr senere. FHK kunne se forspringet skrumpe ind til to mål i slutfasen, men fredericianerne holdt hovedet koldt og endte med at vinde 35-32 i det midtjyske. 

Sejren betyder, at FHK kravler op på sjettepladsen i tabellen, har de er á point med Ribe-Esbjerg og Bjerringbro-Silkeborg pladserne over. Næste gang fredericianerne skal i aktion er på tirsdag, hvor modstanderen er SønderjyskE på hjemmebane.