jyllandsavisen.dk
jyllandsavisen.dk
FHK havde kynismen på dårlig dag
/

FHK lignede ikke det hold, som holdet har gjort i det meste af sæsonen, men et par indviduelle præstationer og det fornødne held endte med at sikre sejren mod Nordsjælland.

FHK har haft én stor spillemæssig optur siden starten af oktober, og der har kun været enkelte bump små bump på vejen siden.

De hold, som skulle besejres, har FHK vundet over forholdsvis sikkert, og derfor lå det også i kortene, at det billede ville gentage sig mod Nordsjælland, der indtager ligaens sidsteplads. Men med en opadgående formkurve  med tre uafgjorte og en sejr i de seneste fem kampe, har fået vendt en skidt sæsonstart, til en god pointmæssig høst på det senest.

Og i målet har Nordsjælland ikke en hvem som helst. Der er tale om en spiller, der har stor betydning for, at FHK i dag er at finde i håndboldligaen. Det er målmanden Jimmi Andersen, der vogtede FHK-målet fra sommeren 2016 og fem år frem, men i sommer gik parterne hver til sit. Et lykkeligt ægteskab, hvor Andersen var strøget ind i fansenes hjerter var slut.

For første gang siden skiftet var Jimmi Andersen tilbage i thansen ARENA, hvor han har været med til at fejre store triumfer, som han har haft en stor andel i. En stor triumf var han også ved at sikre underdogsene fra Nordsjælland, da han gang på gang pillede FHK-skytterne, som han havde læst.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I første halvleg lignede det dog ikke, at Andersen ville få en afgørende rolle de mange redninger til trods. Ved pausen var stillingen 15-12 til FHK, og det skyldtes især to faktorer. Dels stod Emil Tellerup godt for FHK, og for det andet havde FHK succes med at spille sig frem til frie chancer i syv mod seks.

I anden halvleg fandt Nordsjælland dog nøglen til at stoppe FHK’s angrebsvåben, og det ændrede kampbilledet. Nordsjælland gik mere offensivt til værks forsvarsmæssigt, og da Jesper Dahl for alvor fik indstillet sigtekornet, fik Nordsjælland hentet FHK.

De to hold skiftes til at være i front, men i slutningen af kampen trådte flere FHK-spillere i karakter. Emil Tellerup havde store redninger, og Anders Kragh Martinusen tog sagen i egen hånd i en hektisk periode og fik braget FHK foran 29-28. Og da det så sværest ud ved stillingen 29-29 med 13 sekunder igen, slog Kristian Stoklund til. Armen var i vejret fra dommerparret, men Stoklund kanonerede bolden i kassen, og da Tellerup i sidste sekund reddede Matias Campbell, brød jublen løs i thansen ARENA.

  .Jeg er bare glad for de to point, det er det vigtigste. Som jeg sagde til drengene, så hellere spille dårligt og vinde end at spille godt og så tabe som i Aalborg. Jeg var bekymret for kampen, da vi ved, at vi har været gode i lang tid og Nordsjælland “bare” skulle overståes, men det skal ingen hold i ligaen og så blev det alt for tæt, sagde Jesper Houmark efter opgøret.

Er det et topholds lod at vinde på sådan en dag?

– Det er det. Det er det samme som, at Aalborg slog os, forklarede Houmark.

Nordsjælland tog timeout med 13 sekunder tilbage af opgøret, og for FHK var planen klar. Der skulle tackles af, og hvis der skulle gives plads til skud, så var der klare ønsker.

– Deres venstre fløj skulle have den, selvom han havde tre på tre ellers skulle de skyde langt ude bagfra, sagde Jesper Houmark.

En der gav FHK store problemer var holdets tidligere keeper, Jimmi Andersen, endte med en redningsprocent på 30,23 %.

– Vi var klar over, at hvis han ramte kampen, at han ville stå godt. Han er en cirkushest, der er god mod tidligere holdkammerater og er en god keeper. Det beviste han også mod os, sagde Houmark

adp-as.dk

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (10): Endte med en redningsprocent på 33 %, og blev den helt store helt, da han redde det sidste skud. Havde derudover flere store redninger undervejs, heriblandt to straffekast.

Jens Fredsgaard (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (12 – Man of the Match): Sikkerheden selv fra fløjen igen, igen, igen. Lavede syv mål på syv forsøg, og kunne derudover notere sig for et enkelt “steal” undervejs. Var derudover spilleren, der bremsede Nordsjællands sidste angreb så det endte med et frikast fra en forholdsvis spids vinkel.

Mads Lenbroch (UB): Kom ikke på banen.

Cornelius Kragh (4): Kom frem til store chancer, men udnyttelsesprocenten var ikke til den gode side. Lavede tre mål på otte forsøg. Brændte blandt andet en stor chance med få minutter tilbage af opgøret.

Nicolaj Nørager (4): Ikke så pågående i sit spil som tidligere set. Lavede to mål på fire forsøg.

Kristian Stoklund (7): Løsnede ikke så mange skud som vanligt, men der var ikke meget at rafle om, da kampen skulle afgøres. Stoklund tog sagen i egen hånd og bankede bolden i kassen til 30-29.

Lasse Balstad (10): Nordmanden var målfarlig med tre mål på fire forsøg på trods af, at det er meget få gange i løbet af en kamp han går med frem. Bandt derudover forsvaret godt sammen.

Rasmus Boysen (UB): Spillede ikke nok.

Malte Pedersen (UB): Kom ikke på banen.

Mads Christiansen (7): Spillede med stort overblik i første halvleg, og var også godt skydende med tre mål.

Anders Kragh Martinusen (7): Spillede en god kamp, men der sneg sig dog nogle afbrændere ind, som der skulle være scoret på. Endte med at lave seks mål på ti forsøg.

Jakob Frederiksen (4): Udover et enkelt skud fik han ikke noget at arbejde med.

Kasper Young (4): Brændte ligesom Frederiksen sit eneste skud, men fik lukket fint af defensivt.

Rasmus Meyer (4): Havde store offensive vanskeligheder med at score. Lavede to mål på fire forsøg.

Nicolaj A. Nielsen (4): Ikke så markant offensivt, men fik scoret et enkelt mål.