jyllandsavisen.dk
jyllandsavisen.dk
FC Fredericia sluttede efteråret med flad fornemmelse
/

Der var optakt til noget stort i den første del af efteråret, men gassen gik af ballonen i den sidste del af efteråret. I de første otte runder var FC Fredericia ubesejrede, og havde et pointgennemsnit på 2,5 til at slutte de sidste ti kampe med et snit på 1,2. Samlet set giver det et pointgennemsnit på 1,77, hvilket er det højeste i en del sæsoner.

AC Horsens var efterårets sidste modstander for FC Fredericia på en en meget våd grønsvær på Monjasa Park, hvor fredericianerne fik en kold spand vand i hovedet efter et minuts spil.

Efter 30 sekunder var Nicolaj Ritter tæt på at bringe FC Fredericia i front, men i momentet efter slog AC Horsens kontra og kom i front med 1-0 i deres allerførste angreb. Derfra var det opad bakke for FC Fredericia, der i starten af opgøret kunne prise sig lykkelig over, at Alexander Nybo hev store redninger frem.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

Til gengæld havde FC Fredericia også flere nærgående forsøg. Det meste var orkestreret af Mathias Kristensen, der gjorde comeback i startopstillingen efter i en længere periode at have været ude med en skade, men det gav ikke bonus. I stedet blev der meget spil uden, at der skete det store i nogen af enderne.

Efter en times spil lukkede AC Horsens kamp med en scoring til 2-0. Christian Ege lavede en fejlaflevering, der blev brudt af og det gjorde, at Anders K. Jacobsen kunne blive spillet fri, og han fik spillet bolden videre til Aron Sigurdarson, der scorede til kampens slutresultat.

– Vi fik ikke scoret og fik ikke sat vores restforsvar og pludselig stod der 1-0. Det blev historien på første halvleg. Vi fortsatte med at få mange mål i mod os, som det har været tilfældet i den seneste periode, og vi har haft svært ved at finde det sprudlende angrebsspil, hvor det har klikket med målscoringen, sagde FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen efter opgøret.

Undervejs i opgøret pillede Hansen Kirkegaard ud, og det var der en særlig grund til.

 – Offensiven i den sidste lange periode har været op til kirkegaard, der har manglet lidt på det seneste og det har vi haft svært ved at løsne os fra. Vi har fået mange point, og vores skuffelse er bygget op af egen præstation, fordi vi har præsteret på et højt niveau og har været i en gruppe på fem hold, der har været jævnbyrdige. Den anden historie er, at vi har haft det svært ved holdene der er over os i tabellen, forklarede Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Se her vores karakterer far opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (7 – Man of the Match): Havde det ikke været for Nybo, havde FC Fredericia tabt større. Kunne intet stille op ved målene.

Christian Ege (4): Lavede en opspilsfejl ved 2-0-målet, og havde det generelt svært.

Jeppe Brinch (4): Fik ikke sat skik på forsvaret, som han ellers har gjort ved flere lejligheder.

Erik Nissen (02): Fik chancen fra start, men greb den ikke. Usikker kamp af Nissen, der begik flere fejl undervejs.

Alexander Jensen (4): Startede godt ud, men blev pakket ind som kampen skred frem.

Kristian Kirkegaard (4): Startede ud som lyn og torden med en fremragende aktion, der fik spillet Ritter fri, men siden faldt han ud af kampen.

Mikkel Basse (4): Skulle forsøge at krige inde centralt, men lykkedes ikke med opgaven.

Mathias Kristensen (4): Startede rigtig godt ud, men dalede i niveau som kampen skred frem.

Nicolaj Ritter (4): Burde være kommet på måltavlen efter 30 sekunder, og blev flere gange overspillet defensivt.

Patrick Egelund (4): Forsøgte, men det blev aldrig farligt.

Anders Holvad (00): Det røde kort med omkring ti minutter igen var simpelthen for dumt. Inden havde han forsøgt hvad han kunne, men det var ikke nok til at komme igennem Horsens’ defensiv.

————

Samson Iyede (4): Fik ikke sat liv i offensiven, da han kom ind.

Jonathan Kjær (UB: Spillede ikke nok.

Christian Tue (UB): Spillede ikke nok.

Valance Nambishi (UB): Spillede ikke nok.

Andreas Lausen (UB): Spillede ikke nok.