Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fortæller, at der i weekenden har været endnu et indbrud i en varebil i Fredericia. Igen er målet elværktøj.

– Der har været tyveri fra en varebil på Hotel Trinity. Der er tale om en hvid varebil, hvor der er skåret et mindre hul til varerummet bagtil. På den måde har man åbnet døren. Der er stjålet en række elværktøj af mærket Ryobi. Der er kun opgjort, hvad man umiddelbart har kunnet se, men man forventer yderligere koster.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.