Fredericia Håndboldklubs kamp mod Nordsjælland skulle aldrig nogensinde have været tæt. Flere gange i første halvleg kunne fredericianerne have lukket opgøret, men tekniske fejl og brændte chancer blev dyre. I sidste ende leverede FHK et comeback, og var lige ved at løbe med begge point, men sådan gik det ikke.

En udekamp mod et hold i bunden af tabellen skal for FHK’s vedkommende give to point, og det gjorde det ikke. Det er ikke godt nok, og det erkendte Gudmundur Gudmundsson efter kampen. Man kan nemt pege fingre af dommerparret Jonas Primdahl og Lasse Wahlstrøm, der særligt i anden halvleg kom i fokus. Flere gange dømte de tvivlsomme straffekast og frikast i Nordsjællands retning efter, at Thorsten Fries ellers havde reddet forsøg fra de nordsjællandske skytter. Med ti sekunder igen mente dommerparret, at Kasper Young begik en teknisk fejl, selvom det ikke lignede, at det var tilfældet og det blev kampafgørende, da Nordsjælland løb op i den anden ende og scorede.

adp-as.dk

Det burde bare ikke være kommet så vidt, at FHK var afhængige af dommerne. Allerede i første halvleg burde fredericianerne have lukket opgøret. Foran med 9-5 efter 16 minutter FHK have lukket opgøret. I stedet begyndte de at skyde den nordsjællandske keeper, Frederik Andersson, på landsholdet og lave tekniske fejl på stribe. I kampens første kvarter lavede FHK to tekniske fejl, og i det efterfølgende kvarter frem mod pausen lavede fredericianerne fire fejl. Læg dertil, at flere store åbne chancer blev brændt, og det gjorde, at pausestillingen var 15-14 til FHK.

I anden halvleg gik det helt galt for FHK. Nordsjælland fik nemt ved at score, og straffede fejl i det fredericianske angrebsfejl. Korthuset faldt lidt sammen, og FHK endte med at komme bagud 21-17 og 23-19. FHK gik i syv mod seks, og det gav succes. Nicolaj Nørager og James Junior Scott på hver deres back blev sat i gode situationer, og sammen fik de to FHK tilbage i opgøret. Fem mål i træk gjorde, at FHK kom foran 24-23 med syv minutter igen, og så lignede det, at det ville gå FHK’s vej. Kasper Young satte bolden i kassen til 28-26 med halvandet minut igen, men føringen holdt ikke som tidligere beskrevet. Nordsjælland endte med at udligne til 28-28 i en kamp, som FHK burde have lukket i første halvleg.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Thorsten Fries (4): Stod ikke op til vanlig standard i første halvleg, men i den afgørende fase af kampen var han på plads, og var med til at gøre, at FHK kom tilbage. Endte med en redningsprocent på 31,43 %.

Kim Sonne (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (4): Brændte noget uvant en fri chance. Fik lavet to mål på tre forsøg.

Mads Lenbroch (UB): Kom ikke på banen.

Reinier Taboada (02): Lavede alt for mange tekniske fejl. Fik dog lavet to mål på tre forsøg.

James Junior Scott (7): Når han bliver iscenesat er han virkelig god. Lavede seks mål på otte forsøg.

Lasse Balstad (7): Forsvaret stod i det meste af kampen fint. I slutfasen fik nordmanden tilmed banket bolden i kassen fra distancen.

Einar Olafsson (UB): Spillede ikke nok.

Kristian Stoklund (4): Ikke så markant, men fik spillet til at flyde i den sidste del af kampen. Lavede to mål på tre forsøg.

Nicolaj Nørager (7 – Man of the Match): Spillede meget skidt i den sidste del af første halvleg, men var outstandning, da kampen skulle afgøres i det sidste kvarter. Fra højre back fik han sat fire kasser ind i den sidste del af kampen. Lavede i alt seks mål på syv forsøg.

Mads Christiansen (02): Spillede med en alt for høj spildprocent. Lavede to mål seks forsøg og lavede en enkelt teknisk fejl.

Nikolaj Petersen (UB): Spillede ikke nok.

Kasper Young (7): Brændte en helt fri kontrachance i første halvleg, men var ellers sikker fra fløjen og lavede fem mål på seks forsøg.

Jakob Frederiksen (UB): Kom ikke på banen.

Nikolaj A. Nielsen (4): Var ikke i så meget fokus, men fik dog lavet to mål på tre forsøg.

Rasmus Meyer (4): Blev ikke sat i scene angrebsmæssigt, men stod solidt defensivt.