Efter at Elon Musk udelukkede en række journalister i USA for at have delt hans private fly oplysninger, lader DR dansk influencer påstå, at der er tale om offentligt tilgængelige data om Musks private jetfly, selvom dette er ikke tilfældet. Musk har en privat flytilladelse, der netop ikke er offentlig.

Amerikanske og europæiske medier har udgivet en lang række af papegøje-artikler om udelukkelsen af de pågældende journalister, hvor de angriber Twitters nye ejer med subsistensløse påstande, der hurtigt kan afkræftes ved at læse med på Twitter. Men det er samtidig en mulighed, at der kan være tale om strafbare forhold, hvis man forfølger en person (stalker), som det har været tilfældet med den unge amerikaner Jack Sweeney, der oprettede en Twitter-konto for at stalke Musks privatfly i realtime.

Også i den danske lovgivning er der skærpet fokus på beskyttelse af privatlivets fred i straffelovens paragraf 264 og 265, der forbyder at man “uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden”. Anvendelsen af oplysninger opnået ved hjælp af sådanne ulovligheder straffes tilsvarende i paragraf 265. Det betyder at det forhold, at en person ulovligt overvåger et menneske kan betyde fængselsstraf, samt at hvis andre personer deler oplysningerne, kan de også straffes. I 2021 indskærpede et flertal i Folketinget, at de ville indskærpe og sikre hård straf mod stalking. Anvendelsen af eksempelvis ulovligt anskaffede informationer om en persons ophold (eksempelvis når Elon Musk ankommer til en lufthavn), der herefter kobles til et privat fly ID og offentliggøres live, kan betragtes som værende omfattet af disse strafferetslige paragraffer.

Både i USA og Europa har flere lande tilsvarende strafferetslige regler mod det, som de pågældende journalister blev udelukket fra Twitter for. Det fremgår endnu ikke hvor mange af dem, der har delt linket til den ulovlige overvågning af Elon Musks fly, men en af journalisterne har indrømmet, at han linkede til de ulovlige data. Flere amerikanske medier har også angivet, at det skulle være en del af deres journalistiske arbejde, at de delte linket, selvom det ikke er en nødvendighed for at fortælle historien om den lukkede profil.

Influenceren Jacob Mchangama, der leder foreningen Justicia, som gammelmedierne omtaler og flittigt anvender i deres dækning som “tænketanken Justicia”, er hovedsageligt en interesseorganisation i København. Mchangama påstår fejlagtigt, at der med Elon Musks flykoordinater er tale om offentlige data. Det sker i DRs artikel “Elon Musk smider journalister af Twitter og konfronterer dem i chatrum“:

“Han mener ikke, at der i dette tilfælde er tale om doxing, da oplysninger om flyinformation er offentlig tilgængelige og deling af dem typisk vil være beskyttet af den amerikanske forfatning”.

Men denne påstand er ikke korrekt. Påstanden er blevet fremsat i en lang række af de angrebsartikler, der er blevet produceret mod Twitter i kølvandet på udelukkelsen af journalisterne. Samtidig har man forsøgt at antyde uden belæg eller dokumentation, at de skulle være blevet udelukket på grund af deres “kritiske journalisme” mod Elon Musk. I mange af disse artikler sørger journalisterne omhyggeligt for at skrive at Elon Musk er milliardær, selvom de selv arbejder for medier, der er ejet af en milliardær. Det drejer sig om både New York Times, Washington Post og Time. Jacob Mchangama har skrevet en artikel om Elon Musk i netop det amerikanske magasin “Time”, “What Elon Musk Gets Wrong About Free Speech“. Time er blevet opkøbt af milliardæren Marc Benioff i 2018, hvilket er paradoksalt for Jacob Mchangamas kritik af Elon Musk rigmandstatus, da han selv får sin artikel trykt i et gammelmedie, der ejes af en milliardær, selvom han kritiserer at ejerskabet af Twitter er på hænderne af – en milliardær.

De amerikanske medier, som danske journalister flittigt bruger til deres citatartikler, er ikke solide og troværdige kilder, hvorfor man bør have en stor skepsis omkring de oplysninger, der fremkommer herfra. Selvom flere af medierne har skrevet mange artikler om den konkrete sag om de udelukkede journalister, har få behandlet spørgsmålet om lovligheden af stalke Elon Musks fly, eller lovligheden i at dele oplysninger om hvor han opholder sig. Musk har af de amerikanske flymyndigheder, FAA, fået et privat fly ID. Det betyder at hans fly ikke kan spores via offentlige data. Jack Sweeney, der oprettede en stalkerprofil på Twitter, havde fundet en løsning til at omgå denne private fly identifikation. At de amerikanske myndigheder har et program, hvor man kan få registreret et privatfly som værende privat og ikke offentlig, er almen kendt i USA og flybranchen. Jack Sweeney skrev på sin Twitter-profil, at han havde identificeret Elon Musks nye private fly ID. Dermed offentliggjorde han data, der ikke var fremskaffet på lovlig vis, og som havde det formål at fortælle alle hvor Musks privatfly var, selvom myndighederne netop havde tildelt Musk et privat fly ID med henblik på at beskytte hans privatliv.

Men oplysningerne om Elon Musks koordinater finder Jacob Mchangama er helt i orden er have offentligt tilgængelig, “det er jo ikke hans private hjem”, og han kalder det for “helt absurd” og mener journalisterne har villet dokumentere deres historie med links til den lukkede profil. Men hvilken nødvendig dokumentation er det, der er tale om? Hvad er det for en viden, som læseren kan opnå ved at disse journalister linker til de ulovlig anskaffede flydata på deres egne Twitter-profiler? Det fremgår samtidig tydeligt, at de omtalte journalister er stærke kritikere af Elon Musk. Deres profiler indeholder mange partsindlæg og Tweets mod Musk, der substantielt ikke kan kaldes for objektive påstande.

DR har ikke afprøvet Jacob Mchangama påstande nærmere, ligesom de overordnede strafferetslige og etiske perspektiver ved historien om at stalke Elon Musk, ikke spiller nogen central rolle i dækningen.

Sagen startede da Elon Musk den 15. december 2022 offentliggjorde en video på Twitter, der angiveligt viser en fremmed person følge efter hans barn. Samtidig meddelte han er der nu ville komme juridiske konsekvenser for Jack Sweeney, der har stået for identifikationen og offentliggørelsen af Musks private flydata.