DeWolff er et ungt psykedelisk sydstatsrockband fra Hollands dybe syd, dannet i 2007 af brødrene Pablo & Luka van de Poel og Robin Piso. De har siden 2009 udsendt et album årligt, så det var erfarne herre trods deres unge alder der stod i tøjhuset de 17. november 2022.

Holland har beriget musikverden med flere store navne George Baker Selection,  The Cats,  Golden Earring,  Jan Akkerman  og til de der husker langt nok til bage Shocking Blue og Blue Diamonds samt mange flere. Selv om disse grupper har haft store internationale hits er de musikalsk underlegne når det kommer til DeWolff.

DeWolff er nok det mest overraskende og positiv musikalske indslag i lang tid i Fredericia. De 3 unge kunne det hele. At man kan generere så stor og velstruktureret lyd, med relative få instrumenter og pedaler er ufattelig. Men de kan deres håndværk og er bundmusikalske.

Et hammondorgel af ældre dato tilsat diverse effekt pedaler som Robin Piso styrede med fødderne uden at kikke ned, yderlig spillede han bas med venstrehånd og lagde vokal på. Hvem siger mænd ikke kan multitaske?

Lillebror på trommerne var et stort energibundt og han fik udnyttet hele sættet på en forunderlig måde, med den spillestil han havde, storebror på guitar var drivkraften på vokal siden. Han havde t mikrofonstativer hvoraf en var med svanehals, der vist ikke er set på en dansk scene siden Jørgen og Grethe Ingemand på toppen af poppen.

DeWolff var vellyd, de medbragte egen hovedmikser og lydmand, de havde en guitar tech. der konstant stemte og klargjorde de mange guitarer. Samme tech. var også klar til ar løse de småproblemer der lige kom med kildevand til drengen og håndklæder til at tørre sveden af med osv. Dejligt at se lydmand og tech. være så obs.

DeWolff medbragte ikke bare eget bagtæppe, men også et scenetæppe, der fyldte tæt på hele Tøjhusets scene. De havde styr på alle detaljerne. Pablo spiller sjovt nok igennem et par beskedne Marshall forstærkere, en 2×10” og en 2×12” combo, som der også var i den gamle lydmur i Fredericia. I Tøjhuset cafe til Jam eftermiddage er der også en 2 x 12 ” magen til, den har nok aldrig lydt så god som Dewollf’s.

DeWolff var en stor lærebog om hvordan stor lyd kan skabes med de rigtige ideer og talent, deres musik sidder bare i skabet og de må meget gerne komme igen til Frede.

Ps. Undertegnede fik sig lige mænget med guitar tech, efterfølgende for der var en VINTAGE EPIPHONE OLYMPIC DOUBLE CHERRY 1965, som Jeg bare skulle se, den havde en fantastisk lyd i Pablo’s kompetente hænder.