Fredericia er en unik by, og dens historie som religiøs fristad er stadig tydelig på mange forskellige måder. En af disse er den fysiske i byens forskellige bygninger. I Dronningensgade ligger både den Reformerte Kirke og den gamle præstegård for den reformerte præst. Lige ved siden af kirken ligger også Den Reformerte Skole. Skolebygningen i Dronningensgade 87 er fra 1821, men skolen har en historie, der går endnu længere tilbage i tid.
Den reformerte menighed blev inviteret til at slå sig ned i Fredericia af kong Frederik 4. i 1719. Som et led i at lokke dem hertil fra Brandenburg, fik de reformerte en hel række forskellige særlige privilegier, hvor en af disse var tilladelsen til at have egen skole. De reformerte kom til Fredericia i 1720, og kirken blev opført i 1736. Der skulle dog gå endnu knap 90 år, inden menigheden kunne opføre sin skolebygning. Det betyder dog ikke, at der ikke blev holdt skole inden da. Et af de første vidnesbyrd om skolen fortæller, at der har været undervist reformerte elever i en gård i Dronningensgade 52, der var ejet af Honoré Bonnevie. I 1743 var skolegangen flyttet over i et lille hus lejet af en fattig kroholder og tobaksplantør, Anthoni Laire, som også var reformert. Siden blev skolegangen formentligt afholdt hjemme hos lærerne. I 1818 fik den reformerte menighed i Fredericia en ny præst. Det var Charles Rieu. Han var ikke imponeret over menigheden, der forsømte skolegangen. Rieu skiftede derfor den gamle skolelærer ud med en ung lærer, Pierre Dupont, fra Kiel Lærerseminarium. Rieu startede, i god reformert tradition, en indsamling blandt de reformerte menigheder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Preussen, England, Holland og Schweiz, hvor det lykkedes at indsamle 7.285 rigsdaler. For disse penge blev skolen bygget i Dronningensgade ved siden af kirken, og i 1821 var man klar til at indvie den. Pastor Rieu nåede ikke at opleve skoleindvielsen. Han døde helt ung af en slags tyfus kort inden. I gavlen indsatte man en tavle med en fransk tekst:
LAMOUR DE DIEU LA DÉSIRÉ LA PRIERE LA OBTENU. AU NOM DE CHRIST LES FRÉRES LES PLUS ÉLOIGNÉS ONT RÉPONDU À LEURS FRÉRES. A DIEU SEUL SOIT LA GLOIRE! (Kærlighed til Gud har ønsket det. Bønnerne har opnået det. I Kristi navn har de fjerneste brødre svaret Deres brødre. Gud alene Æren!)
Skolen fik med tiden en række indvendige ændringer. Oprindeligt havde man ét stort undervisningslokale. Det blev i julen 1839 delt i to af en bræddevæg. I 1867 opførtes efterfølgende et brændeskur i bindingsværk med murstensfyldninger bag skolen i forlængelse ved gavlen. I 1877 udvidede man antallet af klasserum til tre, og her blev hoveddøren flyttet til den nuværende placering. I 1900 blev der opført en tilbygning til skolen. Skolens lærer, P. Honoré, og tre lærerinder havde givet menigheden et ønske om, at få indrettet et lærerværelse. Det resulterede i en ombygning, hvor lærerværelset blev placeret i skolens nordøstlige hjørne, mens der blev muret en tilbygning op ud fra den østlige gavls sydlige hjørne. Tilbygningen blev et kapel, som skulle erstatte det gamle fritliggende kapel.
Undervisningen i den reformerte skole adskilte sig fra den almindelige danske skole. I 1821 indførte man i den reformerte skole et nyt undervisningskoncept, der blev kaldt for den gensidige undervisningsform. Det var helt usædvanligt i Danmark i starten af 1800-tallet. Grundideen bag denne undervisningsform var, at skolen blev inddelt i forskellige hold. På hvert hold udvalgte man så den dygtigste elev, som derpå varetog undervisningen med hjælp fra store læse- og regnetabeller. Læreren havde så til opgave at overse det hele, og skulle markere, når holdene skulle skifte, og på den måde roterer fag. Denne markering foregik ofte med fløjt. Undervisningsmetoden vakte stor opsigt i de danske skoler, da én lærer teoretisk set kunne undervise over 100 elever på denne måde. I Michaelis Skole blev det afprøvet for første gang i 1823, 2 år efter den reformerte skole. Lærerne i skolen var oprindeligt hovedsageligt reformerte selv, enten fra menigheden i Fredericia eller andre steder i Europa. Med tiden fik skolen dog også danske lærere.
Skolebygningen i Dronningensgade fungerede som skole i mere end 150 år. Det var dog i hele denne periode en lille skole. Undervisningsbehovet og undervisningsformen ændrede sig stort i Danmark i denne periode. Det blev derfor flere gange diskuteret op gennem anden halvdel af 1900-tallet, om man skulle nedlægge Reformert Skole. Antallet af elever på skolen dalede nemlig drastisk. Ved starten af 1900-tallet havde skolen ca. 80 elever. I 1950 var tallet sunket til 46 og i 1970 gik der 38 elever i skolen. I december 1980 blev det besluttet at lukke den 260 år gamle reformerte skole. Skolebygningen blev dog hos den reformerte menighed, og i dag bruges den som menighedshus og mødelokaler.
Man kan læse meget mere om skolen i Rosa Engelbrechts bog Skole for livet, Den Reformerte Skole – Fredericia fra 2009.
