Knapt er blækket nået at tørre før der er en ny udvikling i Dansk Folkeparti. Det så ellers ud til, at Morten Messerschmidt havde sikret ro på bagsmækken, men det var kun en kortvarig ro. Nu har fem folketingsmedlemmer meldt sig ud – og beholdt deres mandater. Hvordan kommer DF videre herfra?

Liselott Blixt, Bent Bøgsted, Lise Bech og Karina Adsbøl. Og i dag Hans Kristian Skibby. De blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti, men er ved det næstkommende gruppemøde ikke at finde, for de har meldt sig ud af partiet. Det er blot den seneste udvikling for Dansk Folkeparti, der siden kommunalvalget har været i noget der minder om én lang nedtur.

Der er skrevet og sagt meget om krisen i Dansk Folkeparti. I en lang kampagne har kræfter internt i Dansk Folkeparti forsøgt at ødelægge Morten Messerschmidts formandsdrøm og efterfølgende ledelsesmuligheder. Det er velkendt, at Morten Messerschmidt ikke er skyldfri selv, men medlemsdemokratiet i Dansk Folkeparti var ikke meget værd for de fire, der nu har meldt sig ud.

Har Dansk Folkeparti en fremtid?

Med fire mand mindre i folketingsgruppen er der sket en reduktion med 30 procent, således Dansk Folkeparti nu ”kun” er 11 tilbage i gruppen. Dette er noget af en kontrast til de 37 mandater efter folketingsvalget i 2015. Med en så stor reduktion i antal er det svært andet end at spørge: Har Dansk Folkeparti en fremtid?

Det er en given konklusion, at når en fjerdedel af folketingsgruppen melder sig ud, så er det en krise. En dyb krise. Det er givent, at det i udgangspunktet er et stort problem. Dansk politik handler om indflydelse, og med mandater følger indflydelse. Derfor må færre mandater også betyde mindre indflydelse.

Men selvom Morten Messerschmidt på den ene side nok begræder beslutningen fra de fire, så smiler han nok på den anden side. Det var tydeligt, at der ikke var et flertal bag Morten Messerschmidt i folketingsgruppen med de her fire i gruppen. Men det er der lavet om på nu. De fires afgang giver hidtil ukendte muligheder for Morten Messerschmidt.

Det er formentlig også en stærkere Morten Messerschmidt, der kommer ud på den anden side af den her krise. Nu har han en opbakning i både baglandet, hovedbestyrelsen og folketingsgruppen. Han kommer til at have rygdækning til hans udmeldinger og hans politiske aftaler. Noget der ikke var givet indtil nu.

Derfor er det ikke nødvendigvis, at Morten Messerschmidt bruger meget tid på at være ked af beslutningen. Snarere tværtimod.

Endnu flere løsgængere

Der er mange løsgængere i Folketinget. Der er mange, der har valgt at sige farvel og tak til det parti, de er blevet valgt for. Nogle har fundet nye partier, blandt andet Britt Bager og Jens Rohde, og nogle har opfundet nye partier, der kan stille op til Folketinget, herunder både Uffe Elbæk, Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Lars Løkke Rasmussen. Nu har Folketinget yderligere fire, der har valgt at sige farvel og tak til det parti, de ellers er valgt for.

Morten Messerschmidt har ytret, at han håber, de vil lade mandaterne blive hos Dansk Folkeparti. Det er meget forståeligt, men samtidig også både optimistisk og en kende hyklerisk. Dansk Folkeparti blev trods alt stiftet af fire tidligere fremskridtsfolk, der valgte at beholde deres mandater og oprette et nyt parti. Der er tit debat og kritik af politikere, der tager deres mandater med til andre partier eller bliver løsgængere. Men det er også et historisk faktum, at oprettelsen af nye partier gennem historien er skabt på baggrund af løsgængere i Folketinget.

Betyder det så, at de fire er i gang med at oprette et nyt parti? Det er i hvert fald ikke helt utænkeligt. Bent Bøgsted har dog meldt, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget. Men de tre øvrige skal man bestemt ikke afskrive. Opretter de et nyt parti kunne man forestille sig, at det også ville inkludere Kristian Thulesen Dahl og Marie Krarup – måske endda Inger Støjberg? Hvad der skal ske med de fire ex-DF’ere må tiden vise, men det står klart, at Dansk Folkeparti er i en historisk krise, der kræver et stort arbejde af Morten Messerschmidt.

Men det er formentlig en stærkere Morten Messerschmidt, der kommer ud på den anden side. De fleste af de kræfter der har brugt mere tid på at modarbejde ham end at samarbejde med ham er væk – og det kan blive til Morten Messerschmidts fordel. Han har nu muligheden for at træde i karakter og muligheden for at modbevise de kritikere, der ikke har tiltro til hans lederevner. Men samtidig er det slut med undskyldninger om en gruppe der modarbejder ham. Kortene er tilbage på Morten Messerschmidts hånd. Så er det op til ham at spille dem rigtigt.