Fredericia Vold er et meget flot og velbevaret fæstningsanlæg. Det består nu af otte hele bastioner, en halv bastion samt volden langs Østerstrand, der munder ud i Kastellet. Der er et væld af historier og kulturarv i dette store anlæg, og man kan både se og mærke det, hvis man kigger efter. Fæstningen har haft sin udformning siden 1650, men der er foretaget mange forskellige ændringer forskellige steder. Det gør, at bastionerne fortæller forskellige historier. Danmarks Bastion var fæstningsanlæggets flankebastion mod nordøst, ud mod Lillebælt, og fremstår i dag omtrent som efter genopbygningen i 1660’erne. Oprindeligt var Danmarks Bastion opført med et hult indre, som de andre bastioner også var. Selv om fæstningen ved Fredericia blev opført i 1650-1657, måtte man allerede i 1660’erne genopbygge fæstningen nærmest fra bunden.

Årsagen til denne nødvendighed var, at Danmark i 1657 kastede sig ud i en ny krig mod Sverige, der desværre for Danmark forløb meget anderledes, end man havde håbet. Da fæstningen rundt om byen, der oprindeligt hed Frederiksodde, var færdig i 1657, blev den erklæret for uindtagelig. Det samme år besluttede den danske konge, Frederik 3., sig for at nu skulle Danmark have hævn over Sverige for den seneste krig i 1640’erne. Der blev sendt en krigserklæring afsted til den svenske konge, men desværre var den svenske konge, Karl 10. Gustav, en storslået hærfører. Den svenske hær invaderede hurtigt Jylland, og belejrede Frederiksodde i to måneder. Den 24. oktober 1657 stormede svenskerne den nye fæstningsby. Efter få timers kamp blev fæstningen erobret og hærget. Da krigen sluttede i 1660 var fæstningen stort set blevet jævnet med jorden, og man måtte derfor i 1660’erne gå i gang med genopbygningen.

Lundings Monument afsløres på Danmarks Bastion den 6. juli 1849. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Danmarks Bastions hule indre blev fyldt op med jord og blev, som fæstningens sydvestlige pendant, flankebastionen ud mod Møllebugten, forskudt et stykke indad. Den lave forvold med skyttegang, der kaldes for faussebraien, var oprindeligt forbundet med skyttegangen på Kongens Bastion. I 1670’erne blev det dog besluttet, at der skulle skabes en ny hovedindgang mellem Kongens Bastion og Danmarks Bastion, og derfor etablerede man en gennemskæring af volden.  

Mellem Kongens Bastion og Danmarks Bastion ligger fæstningens bedst bevarede ravelin. Raveliner blev opført foran byportene for at beskytte dette svage sted mod angreb. Ravelinen skulle også kamuflere porten til byen, så en fjende ikke kunne se, hvor adgangsvejen var. Denne udformning af Danmarks Bastion og ravelinen foran er stadig bevaret i dag.

Danmarks Bastion set fra Kongens Bastion. Foto: Museerne i Fredericia

På Danmarks Bastion står der et stort mindesmærke. Det blev afsløret her den 6. juli 1899 på 50-årsdagen for Slaget ved Fredericia. Mindesmærket er sat som et monument over byens fæstningskommandant, oberst Niels Christian Lunding. Lunding var kommandant i Fredericia under de to slesvigske krige midt i 1800-tallet, nemlig Treårskrigen (1848-1851) samt i 1864.

Da Krigen begyndte i 1848, var fæstningen ved Fredericia slet ikke i stand til at kunne modstå en fjende. Det blev derfor Lundings opgave at istandsætte fæstningen. I februar 1849 blev 3.000 mand sat til at arbejde på volden dag og nat, og i løbet af nogle måneder blev fæstningen kampklar, hvilket var godt for den danske hær, for i maj 1849 kom den slesvig-holstenske hær og belejrede fæstningen. Belejringen varede ca. to måneder, hvor byen også blev bombarderet. Fæstningen modstod fjenden, og med Slaget ved Fredericia den 6. juli blev slesvig-holstenerne slået tilbage. 

Detalje på Lundings monument. Foto: Museerne i Fredericia

I 1864 var Danmark endnu engang i krig om Slesvig-Holsten. Denne gang kom fjendens soldater særligt fra Preussen og Østrig-Ungarn. Nogle måneder inden krigens start, besluttede den danske regering, at Fredericia igen skulle sættes i krigsberedskab. Regeringen havde den opfattelse, at Lunding var den eneste, der kunne genskabe succesen fra 1849. I bidende kulde knoklede og lykkedes Lunding, og de 1.500 mand han fik stillet til rådighed, med at få gjort fæstningen kampklar. På trods heraf blev udfaldet denne gang, at fæstningen skulle rømmes uden kamp efter tabet af Dybbøl. Dette skete ikke med Lundings gode vilje, men beslutningen var truffet af krigsministeren. Herefter foretog den danske hær en vellykket retræte fra fæstningen, men krigen blev i sidste ende tabt.

I 1899 blev Lunding hædret for sin indsats ved Fredericia med det store monument på Danmarks Bastion. Det skete selvfølgelig den 6. juli, hvor en stor menneskemængde deltog.