Tirsdag klokken 19:49 er der sket et færdselsuheld på Indre Ringved ved Vesterbrogade i Fredericia.
En cyklist kørte over for rødt og ramte en trailer i krydset, hvor traileren kørte over for grønt. Herefter stak cyklisten af. 20 minutter senere anmeldte samme cyklist, at han havde ramt andre biler ved Fredericia Banegård. Det oplyser Rune Rehnberg fra Patruljecenter Syd.
Cyklisten er en 27-årig mand fra Odense, og personen med traileren er 32 år og fra Fredericia.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.