Covid-19-pandemien har de seneste to år medført en nedgang i den forventede levealder i Europa og globalt, men ikke i Danmark og hos vores nordiske naboer.
Covid-19 har kostet mange menneskeliv i de seneste to år, men virussen har ramt forskellige lande vidt forskelligt. Danmark er et af de få lande, hvor dødelighedsniveauet er blevet meget lidt påvirket, og hvor den forventede levealder ikke har ændret sig radikalt til det bedre eller værre i løbet af de seneste to år.
– Inden pandemien steg danskernes forventede levealder i gennemsnit med lidt mere end to måneder årligt. I pandemiens første år, 2020, forblev stigningen positiv, men på et noget lavere niveau (1,1 måned), for derefter at blive svagt negativ i 2021 med et tab på 1,5 måneder, når man sammenligner fra år til år, fortæller José Manuel Aburto, adjunkt ved Interdisciplinary Centre on Population Dynamics, SDU.
Figur 1 nedenfor viser en komplet oversigt.
Sjældne danske tendenser
De danske tendenser er sjældne. En ny undersøgelse ledet af forskere ved Syddansk Universitet viser, at de fleste europæiske lande samt USA og Chile i 2020 registrerede et fald i forventet levealder i et omfang, der har ødelagt mange års fremskridt.
Pandemier og andre dødelighedschok såsom naturkatastrofer påvirker den forventede levealder i negativ retning. Chokkets karakter og varighed samt evnen til at håndtere chokket har indflydelse på, hvor lang tid det tager at komme på fode igen.
Covid-19 ramte med forskellig styrke og hastighed, og i pandemiens andet år, 2021, var dødelighedstendenserne påvirket forskelligt på tværs af lande.
Central- og Østeuropa hårdest ramt
Selvom udviklingen begyndte at blive bedre i 12 lande, og den forventede levealder begyndte at stige efter tidligere fald (først og fremmest i Schweiz, Sverige, Spanien og Belgien), fortsatte faldet i forventet levealder i yderligere 14 lande og blev endda kraftigere.
– De central- og østeuropæiske lande var hårdest ramt, og covid-19 påvirkede dødeligheden meget voldsommere end i 2020. USA, som oplevede den værste nedgang i forventet levealder i pandemiens første år, kom ikke på fode igen i 2021, siger José Manuel Aburto.
Hvad gjorde forskellen?
Samlet set afspejler dødstallet, hvor godt landene har håndteret pandemien i de to år, den har varet.
Det har især haft betydning, hvor effektivt og omhyggeligt de håndterede nedlukninger og vaccinationer. Og også tidspunktet for og håndhævelsen af nedlukningerne har haft stor betydning.
I pandemiens første år, 2020, havde de lande, der havde målrettede, rettidige og velgennemførte nedlukninger, den laveste overdødelighed. I 2021 blev vaccinen tilgængelig, og de lande, der anvendte den hurtigt og bredt, oplevede færre tab.
Med tiden ændrede dødelighedens struktur sig også. I 2021 bidrog en mere intens dødelighed blandt mennesker under 60 år i høj grad til fald i forventet levealder på tværs af lande, mens den ældre del af befolkningen oplevede dødelighedsforbedringer sammenlignet med pandemiens første år.
Dette er også forbundet med vaccineeffektivitet. Eksempelvis vendte USA’s dødelighed hos befolkningsgruppen på 80 år og derover tilbage til niveauet før pandemien i 2021, men det samlede fald i forventet levealder blev større som følge af en forværring af dødeligheden blandt folk under 60 år.
Schweiz og Norden mindst ramt
På trods af store forskelle oplevede alle lande i undersøgelsen et fald i forventet levealder. Selv de mindst berørte lande, såsom Danmark, Finland og Norge, oplevede stagnation eller en langsommere forbedring af den forventede levealder.
– Sverige og Schweiz formåede i pandemiens andet år at komme tilbage til niveauet for den forventede levealder fra før pandemien. Dermed var de sammen med de førnævnte nordiske lande de mindst ramte samlet set, siger José Manuel Aburto.
Undersøgelsen er udgivet i Nature Human Behaviour og er resultatet af et samarbejde mellem forskere fra Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) ved Syddansk Universitet, Max Planck Institute for Demographic Research, Leverhulme Centre for Demographic Science (LCDS) ved University of Oxford og Estonian Institute for Population Studies ved Tallin University. Studiet er støttet af ROCKWOOL Fonden.
