Dennis Nielsen
Medlem af EWII´s repræsentantskab
Brovadvej 46
7000 Fredericia

Når jeg skriver trist, er det fordi, at byrådet denne gang har besluttet, at de også vil bestemme, hvem der skal sidde i EWII´s repræsentantskab eller rettere, det handler om bestyrelsesposterne – for dem er der lidt penge i.

Byrådet traf sidste gang en beslutning om, at de ikke ville bruge deres stemmer. Det vil de så denne gang – for de vil vælges for enhver pris.

I artiklen i Fredericia Dagblad kan jeg læse, hvad de næsten vil gøre – de anviser ikke mange svar, så derfor spørger jeg om følgende:

Hvad vil I så gøre næste gang strømmen svigter?

Jeg kan læse at I vil gøre noget, men hvad?

Jeg lagede ikke mærke til, at nogen fra byrådet skaffede strømmen tilbage, men jeg kan jo selvfølgelig tage fejl.

I vil sikre Fredericia indflydelse?

Hvordan vil I det?

Jeg ser frem til at partierne redegør for spørgsmålet.

Ved I ikke at jeres stemme, kun har, same værdi som alle andres.

Nej det drejer sig nok om noget helt andet. Det I vil sikre, er økonomi – jeres egen økonomi.

Byrådskandidaterne er ikke mere værd, fordi de sidder i et byråd. I øvrigt skulle I tage at passe jeres byrådsarbejde, så vi der passer vores repræsentantskabsarbejde ikke blot skal være vidne til, at nogen kommer og kører igen efter de er krydset af…

Min opfordring til forbrugerne er, at I stemmer på en kandidat, der ikke er byrådsmedlem – de har jo valgt sig selv, så at sige ved at gøre brug af kommunens stemmer.

Der findes kandidater, der gerne vil forsætte det gode arbejde de gør i EWII.

Jeg og mange andre gode kandidater, vil gerne fortsætte vores gode arbejde i EWII, selvom vi ikke er medlemmer af et byråd.