Den stigende coronasmitte har fået myndighederne til at fremrykke tilbuddet om tredje vaccinestik til 18- til 39-årige.

Planen har været, at aldersgruppen skulle vente til fem en halv måned efter andet stik, men nu kan målgruppen booke efter fire en halv måned efter andet stik.

– Vi står midt i en epidemi med eskalerende smitte, og vi har brug for at forebygge både smitte og sygdom med omikronvarianten. Det er begrundelsen, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Skriv en kommentar