I Fredericia har der været en række tyverier fra både personbiler og varebiler, der kan have sammenhæng.
Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at der på døgnrapporten er en del tyverier fra personbiler og varebiler. Fælles for dem er, at de er sket i indre by, og er inden for samme gerningstidsrum.
Fra Bjergegade er der stjålet værktøj fra en personbil. Tyveriet er sket mellem tirsdag klokken 16:00 og onsdag klokken 05:40. En varebil, der holdt parkeret i Bjergegade, har også været udsat for tyveri. Fra den er der ligeledes stjålet værktøj.
I Dalegade er der anmeldt et tyveri fra en personbil onsdag klokken 06:50. Man har knust en rude i bilen og stjålet en taske. Fra en personbil i Danmarksgade er der også stjålet en taske, og der er også knust en rude for at komme ind. Tyveriet i Danmarksgade er anmeldt onsdag klokken 06:59.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.