Klokken 20.14 på Østjyskemotorvej nær Fredericia kom en personbil for tæt på en lastbil, og kørte derfor ind i autoværnet. Der blev sendt en ambulance til stedet, da føreren af personbilen var ukontaktbar.

Personbilen trak hårdt i rattet, og fulgte over en mindre strækning kanten langs autoværnet, indtil personen trak ind i nødsporet.

Personen var ikke til at komme i kontakt med, og derfor ringede en bilist 112, så der kunne komme en ambulance.

Vagtchef Jeppe Thranum fortæller, at føreren af bilen var chokeret, og derfor ikke var til at komme i kontakt med, men at personen ikke er kommet til skade.