Lige uden for Fredericia Vold, Prinsens Port og Danmarksport ligger der en stor kirkegård. Der er ikke nogen kirke i umiddelbar nærhed. Der er tale om en supplerende kirkegård til de fredericianske kirker, og navnet er derfor Assistens Kirkegård. Den blev indviet den 5. august 1881.
Der findes Assistens kirkegårde i rigtig mange af de større danske byer. Baggrunden var, at allerede mod slutningen af 1700-tallet, og især i løbet af 1800-tallet, fik man brug for mere kirkegårdsjord. Danmarks befolkningstal steg støt, og dermed døde der også flere. Tidligere lå kirkegårdene i umiddelbar nærhed til kirkerne, men efterhånden som de danske byer også udviklede sig mere og mere, opstod der et behov for at flytte kirkegårdene væk fra bymidten. Derfor indviede man flere steder en assistens kirkegård.
Der var i løbet af 1800-tallet god grund til, at Fredericias kirker ønskede mere kirkegårdsjord. Kirkegårdene omkring kirkerne inde i byen var efterhånden ved at blive fyldt med begravelser. Alligevel var det ikke nogen nem sag at blive enige om en placering af en fælles kirkegård. Sct. Michaelis Kirke fik i 1870’erne lov til at tage et stykke jord foran Prinsens Port i brug som kirkegård. Den 5. august 1881 blev dette stykke indviet, og den første begravelse fandt sted samme dag, da købmand Theodor Petersen måtte begrave sin kun 6 uger gamle søn.
Det var dog ikke kun Sct. Michaelis Kirke, der var presset på pladsen på deres kirkegård. I 1880’erne blev der ført mange forhandlinger omkring en ny fælles kirkegård i Fredericia. I 1800-tallet var Fredericia stadig en fæstningsby, selvom fæstningen militært set havde mistet meget af sin betydning efter nederlaget i 1864, hvorved grænsen til Tyskland rykkede op til Kongeåen. Det var kort fortalt muligt at anlægge en assisterende kirkegård enten ved parkanlægget Karolinelunden ved Gl. Havn eller på det stykke jord uden for Prinsens Port, hvor Michaelis havde fået tilladelse til begravelser. Hurtigt besluttede man, at området ved Karolinelunden ikke skulle bruges til kirkegård. Efter 1870 var Gl. Havn blevet udvidet, og byens styre havde godt set, at dette område kunne udvikles til industri i stedet for. Så var der stykket foran Prinsens Port tilbage, men det var lidt ømtåleligt. Så længe Fredericia formelt set stadig var en militær fæstning, måtte man ikke bygge noget foran voldene, da de jo kunne blive brugt i en mulig kommende krig. Ikke desto mindre gav byrådet i 1891 tilladelse til, at der kunne skabes en fælles kirkegård på pladsen foran Prinsens Port. Her gik Trinitatis Kirke og Sct. Michaelis Kirke sammen om en fælles kirkegård. I 1896 lejede Katolsk Kirke sig også ind på Assistens Kirkegården i Fredericia. Reformert Kirke valgte at holde sig fri af den fælles kirkegård, da man vurderede, at der var plads nok på kirkegården omkring den reformerte kirke.
Assistens Kirkegård er blevet udvidet ad flere omgange. Allerede i 1918 måtte man finde mere plads til gravsteder. Der blev også snart opført en række forskellige bygninger. Visse af dem findes stadig. Ved den oprindelige hovedindgang opførte man i 1942 en blomsterbod. Bygningen huser nu en bedemand, men har tidligere også været isbod.
Inde på kirkegården står en toiletbygning i træ, tegnet af arkitekt Anker Birkemose, mens der selvfølgelig også er praktiske bygninger til personale og redskaber.
I 1896 indviede man som nævnt et område på Assistens Kirkegård til den katolske menighed i Fredericia. Skt. Knuds Kirke i Sjællandsgade har ikke selv nogen kirkegård i nærheden. Inden 1896 blev de katolske begravelser lagt på Sct. Michaelis Kirkegård. Nu fik man et særligt område på Assistens Kirkegård, der blev kaldt for Den katolske afdeling. Området er hegnet ind af en bøgehæk, og i 1902 blev der sat et fællesmonument over den katolske menighed. Dette monument består af et stort krucifiks på en sokkel, og det blev doneret af to katolske fredericianere, tandtekniker C. Malachowitz og bademester C. Møller. I denne afdeling af kirkegården ligger blandt andet flere af de katolske præster fra Fredericia samt mange af søstrene fra Skt. Joseph.
Assistens Kirkegård i Fredericia er stadig i brug, og det er et fredfyldt sted lige op til voldgraven foran Fredericia Vold. Selvom der findes assisterende kirkegårde i mange andre danske byer, så adskiller situationen sig alligevel fra dem i Fredericia. Her i Fredericia har bykirkerne nemlig også beholdt deres egne kirkegårde ved kirkerne i brug samtidig med Assistens Kirkegård, mens de gamle kirkegårde for de fleste danske bykirkers vedkommende er nedlagt.
