En 15-årig dreng blev tirsdag ved Retten i Odense fundet skyldig i forsøg på at begå voldtægt ved samleje samt andet seksuelt forhold end samleje mod en 12-årig pige.

Overgrebet skete en fredag eftermiddag i april 2021, hvor den 12-årige pige efter at være steget af bussen på vej hjem fra skole, blev overfaldet af den 15-årige dreng på et stisystem i Fraugde. Pigen blev løftet op og trukket ind bag nogle buske, hvor overgrebet fandt sted, imens hun lå i græsset med sin skoletaske på ryggen. Gerningsmanden forklarede i retten, at han var blevet inspireret til overfaldet ved at se overfaldsporno på internettet.

Den 15-årige dreng blev idømt en dom, hvor han skal være under tilsyn af kommunen, således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Han skal desuden efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde. Han udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Den dømte blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.

Skriv en kommentar